Hvad siger kunderne

Peter Grønne, Frederiksberg.

Jeg hyrede Lars T Olsen til at hjælpe med at tjekke en brugt Dufour 385 GL sejlbåd, som jeg havde kik på i Toscana Italien. Lars var i hele forløbet super professionel, og udover besigelsesturen, hvor Lars konstant overraskede med et super øje for detaljer uden at miste overblikket, var Lars en meget stor hjælp i den efterfølgende forhandling, hvor Lars sikrede, at vi fik fremskaffet de rigtige dokumenter. De ting Lars påpegede, der skulle rettes for sælgers regning oversteg langt det salær, der blev krævet for opgaven hvilket gjorde valget af Lars som rådgiver til en både teknisk og økonomisk rigtig beslutning.

Jeg vil til en hver tid anbefale Lars T Olsen som rådgiver og agter selvfølgelig at bruge ham igen, når jeg næste gang skal handle båd. Udover at være en faglig kapacitet med rigtig mange års erfaring med bådsyn, er Lars en særdeles omgængelig fyr, som det er en fornøjelse at lave forretning med.

Martin Nørregaard, Kastrup

Vi fik i efteråret 2012 gennemgået Diana, en 46 fod Baron i stål, før køb.

Vi kan kun anbefale Lars Olsen til at lave en gennemgang af båd før køb. Han er effektiv, grundig og kan kva sin store erfaring på området, svare på alle spørgsmål.

Synsrapporten kom samme aften, sammen med mange gode billeder til dokumentation.

Vi er efter gennemgangen endnu mere sikre på at Diana er den rette båd for os.

Gitte Holmström og Hans Kromann

Vi engagerede Lars T Olsen fra Bådtjek ApS i sommeren 2012, da vi stod for at skulle købe båd, – en nyere Jeanneau SO 36i.

Det var vores første båd, så vi havde ingen erfaring med tilstandsvurdering af både. Samarbejdet med Lars gik rigtigt godt. Lars er meget erfaren, kompetent og omhyggelig. Desuden er han meget sympatisk og hjælpsom. Der var meget mere, der skulle efterses, end vi havde forestillet os, så det gav os stor tryghed inden vi afleverede den store check til sælger.

Vi kan kun anbefale at engagere Lars, – også selv om man ikke er førstegangskøber!

kunder-1
kunder-2
kunder-3